Champagne

Champagne smykkerne er et symbol på glæde, kærlighed og livets store øjeblikke

Champagne-serien er inspireret af livets små og store øjeblikke. De øjeblikke, hvor vi stopper op og fejrer.
For os er bobler tæt forbundet med glæde og romantik, lidt som boblerne i et glas champagne. Livet er fuld af bobler, hvis vi husker at se dem.

Smykkerne i Champagne-serien symboliserer netop denne livsglæde. De organiske former og lette, legende udtryk leder tankerne hen på boblende champagne og de følelser, der følger med: kærlighed, nærvær og festlige stunder.

Champagne er næsten synonym med at fejre noget stort: Bryllupper, nytår, milepæle og sejre, både de helt store og de små i hverdagen. Med et smykke fra Champagne-serien bærer du en påmindelse om at fejre livet, som det er.

Hvert smykke er håndlavet på vores eget værksted med fokus på godt håndværk, kvalitet og et unikt udtryk – skabt til at blive båret og elsket i mange år.